KAF ★ Modsvar ★ APK ★ Danmark ★ 3. oktober 2026

Introduktion

Kommunistisk Arbejderforbund (KAF) skriver dette svar på artiklen ”Endnu et maoistisk vildskud – KAF” udgivet på KPnet.dk den 23. september 2026, på vegne af Arbejderpartiet Kommunisterne.¹ Indlægget indeholder en række overfladiske kritikker, som generelt er baseret i misforståelser eller forsimpling af vores politik. Herudover er der også inkluderet nogle unødvendigt perfide bemærkninger, som får teksten til at fremstå forhastet og sekterisk.² Vi har svært ved at se grundlaget for denne tilgang, hvis ønsket er at indgå i en ærlig politisk debat om den kommunistiske bevægelses behov og opgaver.

Vi har tidligere haft et relativt kammeratligt samarbejdsforhold til APK, hvor vi har afklaret mange af de misforståelser som bliver præsenteret i artiklen, og er derfor overraskede over dette drastiske toneskift. Hvis formålet er at styrke den kommunistiske bevægelse, gennem kampen om enhed på kommunistiske principper, hører det intetsteds hjemme at sprede ubegrundede forvirringer om vores faktiske standpunkter.

Danmarks Kommunistiske Ungdom vedtog i 2025 at arbejde direkte mod dannelsen af en partiforberedende organisation. Dette ledte til grundlæggelsen af KAF i september dette år på DKU’s 5. kongres. Kommunistisk Arbejderforbund (KAF) er stiftet med det formål at konfrontere revolutionens opgaver. Vi har brug for et kommunistisk parti, der er smeltet sammen med arbejderklassen – et parti der kan lede arbejderklassen til kampen for socialisme. For at vi kan få et sådant parti i Danmark er der adskillige presserende opgaver, som står overfor alle danske marxister. Vi må kaste os ud i arbejderklassens og massernes kampe, som de eksisterer nu, og give dem vejledning samt at lære fra dem. Vi må samle marxisterne i Danmark, som bl.a. er spredt på tværs af organisationer og partier, om en revolutionær marxistisk linje. Et vigtigt skridt i denne retning er at øge den politiske og teoretiske debat mellem de erklærede marxistiske organisationer samt at grunde denne debat i vores fælles arbejde om at lede kampen.

Det er derfor kærkomment, at APK sender os en kritik. Et hvert skridt imod øget politisk diskussion om linjen er et fremskridt i vores øjne. Men denne kritik viser at dette spørgsmål ikke bliver taget seriøst. Vores positioner bliver misrepræsenteret og kritikken forholder sig ikke til vores positioner. Med en sådan tilgang til kampen om linjen mellem de eksisterende organisationer, vil vi svigte arbejderklassen. Vi vil svigte dem i at samle de revolutionære om en rigtig linje og i et stærkt kommunistisk parti.

Vi vil i dette svar til artiklen behandle de væsentligste misforståelser af vores politik, og hvordan den forholder sig til spørgsmålene om leninismen, Mao Zedong-tænkningen, Kommunistisk Arbejderparti (KAP) og teorien om verdens deling i tre. Vi håber at dette svar kan blive et skridt mod en mere udvidet diskussion om vores forskelle og linjen for den kommunistiske bevægelse i Danmark i dag.

Marxismen-leninismen-maoismen og forholdet til leninismen

Der bliver i løbet af artiklen præsenteret en række misforståelser omkring Kommunistisk Arbejderforbunds forhold til leninismen, og dennes forhold til marxismen-leninismen-maoismen. På den ene side karakteriseres KAF initialt som en ”[erklæret] marxistisk-leninistisk” partiforberedende organisation. På den anden side anklages KAF for at skrive leninismen ud af sin stiftelseserklæring med henvisning til citatet ”Maoismen er videreførelsen af marxismens revolutionære essens…” At sætningen umiddelbart før denne lyder ”Et sådant parti [det kommunistiske parti] må i dag bygge på marxismen-leninismen-maoismen”, er helt udeladt fra artiklen.

At vores politiske grundlag netop er marxismen-leninismen-maoismen, og at maoisme i den forbindelse kun må forstås som en forkortelse af denne fulde betegnelse, tages åbenbart ikke seriøst af forfatteren. Endda til sådan en grad, at det end ikke er værd at nævne. I stedet kritiserer forfatteren en variant af marxismen-leninismen-Mao Zedong-tænkningen, som den så ud i en dansk og kinesisk kontekst i årene efter 1976, med støvede argumenter hentet fra fortidens polemikker. Datidens Mao Zedong-tænkning, som den var praktiseret specifikt af fx Kommunistisk Arbejderparti, er dog ikke det politiske standpunkt som KAF tilskriver sig.

Så hvad mener vi egentligt med ”marxisme-leninisme-maoisme?” KAF anser marxismen-leninismen-maoismen som en videreudvikling af marxismen-leninismen til et tredje og højere stadie. Vi anser altså ikke maoismen i denne forstand som et brud med hverken marxismen eller leninismen. For en længere uddybelse af vores begreb af marxismen-leninismen-maoismen, samt hvordan den adskiller sig fra lignende formuleringer, vil vi henvise til vores dokument ”What is Maoism?” udarbejdet som bidrag til debatten indenfor det norske RK.³ Her skriver vi blandt andet følgende om forholdet mellem marxismen-leninismen og marxismen-leninismen-maoismen:

”Marxism-Leninism-Maoism is not three different ideologies where we have to pick a favorite, but rather three stages of one and the same ideology. MLM is not three Lego bricks stuck together, but a single tree, growing new heights and branches. Therefore, to talk about Maoism as something separate or ”principal” is to remove a clear and correct understanding of the unified ideology. It is therefore meaningless to talk about Maoism without Marxism-Leninism as no development of Maoism retains any of its true meaning, if the Marxism-Leninism is ”removed”. What is the meaning of the cultural revolution without the theory of the dictatorship of the proletariat? What is protracted people’s war without the vanguard party? None of these concepts can be taken apart and put back together at will. They represent one, united continuous movement. Being a Maoist is by no means a renunciation of Leninism, but an affirmation of its validity today. Therefore, we are still Leninists, and we believe that the contributions of Lenin in the main still hold true.”

En anden fundamental misforståelse, som forfatteren fremsætter, er ideen om, at der skulle eksistere en række ”forskellige varianter af maoistiske organisationer på venstrefløjen [i Danmark] i dag.” Af selverklærede marxistisk-leninistisk-maoistiske organisationer i Danmark i dag, findes der kun to, hvoraf KAF er den mest fremtrædende. APK sætter organisationer, som hovedsageligt støtter Kina i perioden under Mao, og dem som støtter det moderne imperialistiske Kina under ledelse af Deng Xiaoping og hans efterfølgere i samme bås på trods af de fundamentale uenigheder mellem disse tendenser. Dette er en grundlæggende useriøs tilgang, hvis forfatteren ønsker at angribe vores faktiske standpunkter.⁴ Det er svært for os at se, hvordan man i 2026, efter årtiers videre udvikling af den internationale kommunistiske bevægelse, samt diskussioner med DKU og endda tidligere maoistiske organisationer i Danmark,⁵ stadigvæk kan nære sådan misforståelser.

Teorien om verdens deling i tre

Det er gentagende gange i artiklen, samt de vedhæftede dokumenter, rettet angreb mod teorien om verdens deling i tre. Vi forstår at netop denne debat var i centrum for splittet mellem KAP og DKP/ML (som senere blev til APK), og derfor har den haft væsentlig indflydelse på APK’s historiske udvikling. Vi forstår dog ikke hvorfor denne kritik skulle være relevant i en artikel omhandlende stiftelsen af KAF. Hverken DKU eller KAF har nogensinde tilsluttet sig eller støttet treverdensteorien. Vi har i adskillige diskussioner med medlemmer af APK, og i vores udgivne dokumenter,⁶ fremstillet en imperialisme- og verdensanalyse som er uforenelig med treverdensteorien. DKU’s udvikling siden 2023 var baseret på en stærk afstandtagen fra denne slags multipolaritetstænkning. Vi vil ikke gå så langt som at påstå at have introduceret kritikken og dets forbindelse til kinesisk imperialisme til APK, men kritikken af multipolaritet er blevet bragt op adskillige gange af DKU-medlemmer i diskussioner med APK i løbet af 2023-2024.

Ligeledes forsøger artiklen at sidestille KAF med KAP, og skriver at ”det nye KAF trækker selv en tråd tilbage til det tidligere KAP, Kommunistisk Arbejderparti (1976-1994) der også endte med at stille sig på den såkaldte marxismen-leninismen-Mao Zedong-tænkningens grund.” Igen efterspørger vi dokumentation på, at KAF som organisation skulle have tilkendt støtte til KAP’s politiske linje eller beskrevet os selv i forlængelse af KAP.⁷

Vi citerer her vores standpunkt til den historiske danske ML-bevægelse, fra et internt dokument udarbejdet af DKU:

”I Danmark gik mange grupper under navnet ‘Mao Tse-Tung tænkningen’, for eksempel KFML-KAP, KAm-l og KAK. Disse grupper formåede dog aldrig at udforme en revolutionær politik til danske forhold, fordi det ikke lykkedes dem konkret at forstå indholdet af Maos politiske linje.⁸ De endte med at blive vildledt af dengistiske og ”snylterstats” forvrængninger af marxismen…

[Vi må] flittigt studere de partibyggende projekter fra den foregående periode og uddrage deres vitale erfaringer. Det er netop gennem studiet af danske organisationer som DKP/ML, KAP og KAm-l, at vi kan undgå at begå samme fejl og dermed lide samme skæbne.”⁹

Artiklens fremsatte kritik rammer fuldstændig ved siden af målet. Det vil måske overraske nogle læsere blandt APK’s medlemskab, men det kan for os blive lidt svært at lade være med at trække på smilebåndene. Der vedhæftes længere dokumenter med kritikker af KAP’s politiske linje, anti-demokratiske tiltag og om treverdensteorien, som et angreb på stiftelsen af KAF, selvom mange af kritikkerne stemmer overens med KAF’s egne kritikker af KAP!¹⁰

Artiklen giver indtrykket af, at Mao Zedong-tænkningen skulle være uadskillelig fra treverdensteorien.¹¹ Eksisterer der ikke faktisk et modsætningsforhold mellem at tilslutte sig en maoistisk linje og at kritisere teorien om verdens deling i tre? Nej, Slet ikke! Det ville kun være tilfældet, hvis man tog det som udgangspunkt, at den hoxhaistiske bevægelse havde et monopol på denne kritik. I virkeligheden var og er afvisningen af treverdensteorien et af grundlagene for den marxistisk-leninistisk-maoistiske bevægelse.

Allerede i 1978, samme år som KS(m-l) udtrykte sin kritik af teorien, udviklede adskillige organisationer, som tilsluttede sig Mao Zedong-tænkningen systematiske kritikker af Kinas Kommunistiske Partis nye retning.¹² Ligeledes skrev den internationale sammenslutning af maoistiske partier og organisationer, Revolutionary Internationalist Movement (RIM), som var en ledende kraft i at udbrede marxismen-leninismen-maoismen, det følgende om treverdensteorien i sin stiftende erklæring af 1984:

”The Marxist-Leninists have correctly refuted the revisionist slander that the ’Three Worlds Theory’ was put forward by Mao Tsetung. However this is not enough. The criticism of the ’Three Worlds Theory’ must be deepened by criticising the concepts underlying it, and the origins must be investigated. Here it is important to note that the revisionist usurpers had to publicly condemn Mao's closest comrades in arms for opposing this counter-revolutionary theory. One of the essential contradictions or features of the epoch of imperialism and the proletarian revolution is the contradiction between socialist states and imperialist states.”¹³

Det er heller ikke tilfældet at lignende argumenter ikke blev præsenteret i Danmark i samme periode, om dog de ikke kom fra det nu revisionistiske KAP. Mao Tsetung-Kredsen, en mindre gruppe i Aarhus, oversatte og udgav flittigt pjecer som præsenterede lignende analyser i løbet af slut-1970’erne til midten af 1980’erne.

Konklusion

Mao sagde engang ”Ingen undersøgelse, ingen ret til at tale.” Når forfatteren skriver, at vi ikke har noget nyt at byde på, så er dette i virkeligheden en bedre karakterisering af deres egen tilgang til politik end vores. Udover et enkelt citat, baserer artiklen sig ikke på hverken hvad vi har skrevet, hvad APK burde være indforstået med på baggrund af utallige samtaler, eller for den sags skyld hvad vi mener. I stedet bliver en 50 år gammel debat, primært rettet mod standpunkter, som vi ikke tilskriver os, åbenbart anset for at være en grundig nok behandling til, at vi nu kan fuldstændigt afskrives. Hvordan kan man som en kommunistisk organisation finde det berettiget at kritisere en ny organisation ud fra sådan en tilgang?

Der konkluderes i artiklen: ”De har truffet et bevidst valg, som ikke skyldes uvidenhed, men en afstandtagen og fravalg af marxismen-leninismen.” Samtidigt skrives hele artiklen på baggrund af uvidenhed. Der er ikke noget langvarigt medlem i vores organisation som ikke er bekendt med APK’s politik og historie. Vores medlemmer har indgået i længere diskussioner, studier og samarbejde med APK. Vi har læst jeres bøger. Vores medlemmer er endda blevet udgivet i Enhed og Kamp. Det var netop vores interesse inden for kritikken af revisionismen som bragte os til at studere APK’s historie, samt at optage et samarbejde med partiet i sin tid. APK har dog ikke formået at møde os med samme interesse eller seriøsitet som vi har tildelt dem. De uenigheder vi har haft er ikke blevet formelt behandlet for at opnå højere enhed og afklaring, og de præcis samme forvirringer, som eksisterede da vi begyndte vores samarbejde og diskussioner, eksisterer åbenbart stadig i dag.¹⁴

At tilkende sig marxismen-leninismen-maoismen er ikke at tage afstand fra marxismen-leninismen. Hvis APK tilkender sig marxismen-leninismen, så er der ingen forskel på vores grundlæggende principper. Vores faktiske uenigheder er derfor i stedet med hvilken metode vi tilgår disse principper, hvordan vi analyserer historiske begivenheder, hvordan disse faktisk forholdt sig, og hvad den kommunistiske bevægelse i Danmark og internationalt har brug for i dag. Dette kræver dog et dybere teoretisk arbejde, som falder uden for rammerne af denne artikel. Vi vil derfor i løbet af den kommende måneds tid udgive en opfølgende artikel, som klargør vores uenigheder med hoxhaismen, samt svarer på de historiske påstande som APK kommer med om Maos Kina.

På trods af 2020’ernes fremvækst af unge revolutionære, har APK ikke haft succes med at styrke eller fornye sine kræfter på baggrund af dette. Endda selvom mange af os har arbejdet tæt med og været villige til at lære fra APK. Hvis ikke det er på grund af organisationens politik, hvad skyldes det så? Vi mener, at netop den tilgang som er eksemplificeret i denne artikel, er en del af svaret på dette. Selvom vi forholder os kritisk til den misplacerede kritik og sekteriske tone i artiklen, er vi fortsat villige til at samarbejde og diskutere med APK. Men dette må ske på et ordentligt grundlag. Hvis APK vil kritisere marxismen-leninismen-maoismen, så må det foregå på baggrund af et engagement med marxismen-leninismen-maoismen. Hvis APK vil kritisere KAF, så må det foregå på baggrund af DKU-KAF’s faktiske politik og udtalelser, ikke KAP’s. Dette er det absolutte minimumskrav for en kommunistisk tilgang.

Fodnoter

1 Den originale artikel kan findes her: https://kpnet.dk/2026/09/23/endnu-et-maoistisk-vildskud-kaf/

2 Forfatteren til artiklen skriver: ”Det er den nyeste udgave af DKU, der nu har omdannet sig til Kommunistisk Arbejderforbund, KAF. At de er ved at falde for deres egen aldersgrænse i ungdomsorganisationen, angives som en væsentlig årsag til at ville stifte et nyt parti. Hvilket må siges at tage selvhøjtidelighed til nye højder som en begrundelse for et nyt parti.” – Vi efterspørger en konkret henvisning til hvor vi skulle have angivet, at medlemskabets tilnærmelsen af DKU’s aldersgrænse, 35 år, skulle have været motivation til at danne KAF. Den gennemsnitlige medlemsalder er et godt årti lavere end denne grænse. Ligeledes er KAF ikke dannelsen af et parti, men startskuddet på arbejdet rettet mod at danne dette; dette kræver naturligvis at optage medlemmer i alle aldersgrupper. Dette kan man ikke med en aldersgrænse på 35.

3 https://proletarianperspectives.org/what-is-maoism – KAF vil i løbet af de kommende måneder udgive en opdateret artikelsamling af DKUs dokumenter omhandlende marxismen-leninismen-maoismen.

4 Dette er en svaghed som specielt karakteriserer APK i Danmark. På trods af deres uenigheder med både marxismen-leninismen-maoismen og dengismen, lykkes det flere af partiets søsterorganisationer i CIPOML, fx det amerikanske American Party of Labor, at skelne konkret mellem disse tendenser og tage en langt mindre sekterisk tilgang til marxister-leninister-maoister, på baggrund af de faktiske eksisterende uenigheder.

5 Organisationen for Rekonstitueringen af Danmarks Kommunistiske Parti (ORDKP) hævder at have indgået i længere debatter med APK omkring maoismen i starten af 2000’erne. Vi vil understrege, at vi ikke erkender os enige med en længere række af ORDKP’s synspunkter, men at dette eksempel tydeliggør, at APK længe burde have været bevidst om forskellen.

6 Fx vores Kina-udtalelse af 2023, som vi også har præsenteret overfor APK.

7 Så vidt vi er bekendt med, begrænser vores offentliggjorte materiale om KAP sig til et interview med et tidligere KAP-medlem om deres politiske erfaringer, hvor der blev kommenteret at ”KAP også var maoistisk” (her ment i talesprog, ikke som en forkortelse for marxisme-leninisme-maoisme), samt at intervieweren udtalte sig enig i forhold til dele af KAP’s klasseanalyse. Vi er uforstående over hvorfor undersøgelser af fortidens bevægelser tolkes som blåstempling.

8 Dette er i sig selv en formulering som reflekterer tidligere dogmatisk tænkning indenfor DKU. At anvende marxismen beror ikke blot på forståelse af den eksisterende ideologi og et givent lands politiske linje, men at anvende marxismen kreativt, gennem undersøgelse og udvikling af politik der korrekt møder de eksisterende forhold og deres udvikling.

9 DKU: ”Maoisme i Danmark?” (2024) – Denne tekst vil blive udgivet som del af ovennævnte artikelsamling.

10 Om dog vi også har spørgsmål vi endnu ikke internt er afklarede på som fx spørgsmålet om klasseanalysen i forhold til mellemlagene.

11 Dette er på trods af, at Mao kun sjældent diskuterede en sådan opdeling konkret eller dybdegående. Det tydeligste eksempel findes i en samtale med Kenneth Kuanda i 1974. Her udviklede han dog ikke teorien til en bredere international strategi. Selve samtalen blev først udgivet i 1977. At tilskrive Mao den kinesiske højrefløjs, ledt af Deng Xiaoping, revisionistiske generelle systematiserede teori om en verdens opdeling i tre på så spinkelt et grundlag, er tilsvarende at tilskrive Lenin og Stalin krusjtjovitternes teori om ”fredelig sameksistens”. Spørgsmålet er ikke om Mao nogensinde brugte betegnelsen om en verden delt i tre, men om hvorvidt denne formulering havde samme indhold som hos Deng-Hua-revisionisterne.

12 Se fx Revolutionary Communist Party USA’s "Three Worlds" Strategy: Apology for Capitulation” eller Kommunistischer Arbeiterbund Deutschlands (KABD)’s ”The "Theory of Three Worlds" as a Strategic Conception Smacks of Right-Wing Opportunism!”

13 RIM: ”Declaration of the Revolutionary Internationalist Movement” (1984).

14 Vi er uforstående omkring at forfatteren på den ene side føler sig berettiget til at tilskrive os udtalelser om aldersgrænser og KAP som vi aldrig har gjort os, men på den anden side ikke vælger at inddrage nogle af vores faktiske holdninger som vi har præsenteret overfor APK.