KAF ★ DKU ★ Analyse ★ Danmark ★ 7. oktober 2026

• Forord til denne udgave
• Introduktion
• Hvad er det industrielle proletariat, og hvorfor udgør de det vigtigste lag af arbejderklassen?
• Hvor er industriarbejderne i dag?
• Intern transport og logistik
• Endelige overvejelser

Forord til denne udgave

Jeg skriver her et halvt år efter den initielle vedtagelse af dokumentet for at forklare, hvorfor jeg allerede nu finder det nødvendigt at komme med en ny version med rettelser og forbedringer, så at teksten kan offentliggøres. En årsag er, at vi gennem kritikken af det oprindelige dokument har gjort nogle betydningsfulde fremskridt i vores forståelse, som vi ikke bør undlade at indarbejde, inden den skal udgives offentligt. Jeg vil kort forklare, hvori disse fremskridt består. Teksten I ser her er generelt den samme som vedtaget ved DKU’s1 landsmøde i foråret 2026, men den indeholder nogle mindre sproglige rettelser, og enkelte ændringer i fodnoter. Derudover er dele af tekstens sidste del, som indeholder konkrete undersøgelser, blevet slettet, da de ikke er egnede til offentliggørelse.¹

De to væsentlige tilføjelser er følgende:

• Den første er, at arbejderklassen opdeles, og ikke kun tenderer mod Industriarbejde. I den originale tekst var ordlyden sådan, at hele arbejderklassens forhold tenderer mod industriarbejdernes. Selvom der er en delvis sandhed i dette, når man ser på mange af forholdene for arbejderklassen generelt i dag, er det en forkert formulering, da den undlader den meget væsentlige faktor, at industriarbejderne er og bliver et mindretal af arbejderklassen. Årsagen er, at selvom antallet af håndværkere falder, og industriarbejderne både i antal og som andel absolut stiger, så vokser den uproduktive² del af arbejderklassen endnu hurtigere.

• Den anden er en tilføjelse af et punkt 6 i kendetegnene ved industriarbejderne. Punktet omhandler koncentration. I den originale tekst var dette kendetegn undladt. Årsagen var, at vi forsøgte at blotlægge, at den herskende illusion om, at industriarbejderne er relevante, blot fordi de er mange, er humbug. Dette ledte os – af polemiske årsager – til at udstykke en formulering, der ikke var helt korrekt. I den nuværende version er denne fejl rettet, og et stykke om geografisk og arbejdspladsmæssig koncentration er tilføjet. Dette er et kendetegn ved industriarbejderne, på trods af at det ikke er det eneste eller det vigtigste.

★

Introduktion

DKU er en lille organisation. Uanset vores størrelse kan vi ikke være alle steder lige meget, men især fordi vi er få og relativt uerfarne, så er det afgørende at koncentrere vores kræfter der, hvor der er bedst mulige forhold for organisering, og hvor der er størst potentiale for den revolutionære bevægelse – så spørgsmålet er, hvor skal vi koncentrere vores kræfter? Der er flere måder at anskue dette problem. Koncentration af kræfter med de styrkeforhold vi har på dette tidspunkt kunne tage form af en organisatorisk arbejdsdeling, hvor 3-4 kammerater tager fagligt arbejde som et af deres primære opgaver. Disse kammerater må samle sig i samme branche, måske endda på samme arbejdsplads, hvis de vil være succesfulde i at danne stærke rødder blandt arbejderne. Men hvordan vurderer vi, hvor det er gunstigt at koncentrere disse kammerater? Vi kunne vægte at sætte kræfter ind dér, hvor vi allerede har kammerater, eller dér, hvor betingelserne for udviklingen af klassebevidsthed og kollektiv kamp er bedst.

De fag, hvor vi allerede har en vis koncentration af kræfter, er pædagog- og læreruddannelsen i København. På trods af at disse udgør en del af arbejderklassen, er de ikke arbejderklassens mest gunstige lag for at begynde kommunistisk organisering. I denne tekst vil vi argumentere for, at vores begrænsede styrker bør samles blandt arbejderklassens afgørende lag. Hvis vi skal bruge kræfter på at opfordre kammerater til at skifte fag og søge nyt arbejde, bør det være dér, hvor vi har de allerhøjeste forventninger til arbejdets muligheder. Men hvad er det vigtigste lag af arbejderklassen? Svaret fra den kommunistiske bevægelse historisk har været krystalklart: det industrielle proletariat. Erfaringerne fra både den russiske og kinesiske revolution understregede, at dette var arbejderklassens afgørende lag. Lagets karakteristika er dog sjældent blevet forklaret lige så krystalklart i klassikerteksterne. Ofte bruges begrebet udskifteligt med begreber for arbejderklassen generelt, hvilket kan lede til misforståelser, da arbejderklassen ikke kan reduceres til industriarbejderne. Den klareste definition vi kan finde fra klassikerne er, at industriarbejderne er de som er ansat i storindustrien, dette er sandt, men ikke udtømmeligt.

Målet med denne tekst er at give en konkret vejledning til danske kommunisters arbejde blandt arbejderklassen, og specifikt industriarbejderne. For at gøre det må vi ikke blot definere, hvem de er, men også forstå og vise, hvorfor de er det mest revolutionære lag blandt arbejderklassen. Disse to emner vil være i fokus i første del af teksten. Efter denne del vil vi gå videre til en undersøgelse af en række faggrupper i Danmark, som udgør dele af det industrielle proletariat³

Hvad er det industrielle proletariat, og hvorfor udgør de det vigtigste lag af arbejderklassen?

Det er vigtigt at understrege, at det industrielle proletariat er en del af arbejderklassen, men udgør ikke hele arbejderklassen. Det er afgørende at forstå, at det industrielle proletariat ikke blot ”tilfældigvis” er det revolutionære lag i arbejderklassen, men er det, fordi det udgør det mest udviklede og mest essentielle udtryk for det moderne proletariat. De ting, der gør den moderne arbejderklasse til den mest revolutionære klasse i historien, er klarest udtrykt her. Hvad betyder det, når vi siger at industriarbejderne er det mest essentielle lag af arbejderklassen? Det betyder, at det er i dette lag, at arbejderklassens modsigelser står på en spids. Det er deres forhold, hvortil arbejderklassens ene pol tenderer hen. Lad os tage nogle eksempler: Hver gang et nyt håndværk mekaniseres bliver også dette til industriarbejde. Selv i fag der endnu ikke er industrielt arbejde, findes der en tendens derhen. I et moderne køkken er der maskiner til mange hundredetusinde kroner, og antallet af arbejdere er reduceret. I murerfaget er arbejdsmanden erstattet af en elektrisk lift, en elektrisk tvangsblander og piskeris mm.⁴ Selv i en skoleklasse er antallet af elever fordoblet, og processen forsøges strømlinet med et stigende brug af smartboards, tablets o.l. De håndværksfag,⁵ som hver dag opsplittes, deles i to hovedgrupper: industriarbejderne og de uproduktive arbejdere. Med historiens fremskridt omdannes en stadig større del af arbejderklassens forhold til at ligne industriarbejdernes. Generelt indebærer dette en reduktion i arbejdsstyrken inden for det enkelte håndværksfag, men samtidig en stigning i andelen af industriarbejdere på nationalt plan, ledsaget af en endnu større stigning i antallet af uproduktive arbejdere.

6 kendetegn ved industriarbejderne:

1. Det industrielle proletariat er ansat af kapital med en høj organisk sammensætning, dvs. i fag hvor raten af konstant til variabel kapital er meget højt. Det vil sige store, dyre maskiner og store mængder råvarer. Det medfører også en stor omsætning. Grundet den høje organiske sammensætning af kapitalen indenfor de fag, hvor industriarbejderne arbejder, befinder de sig sjældent i øjenhøjde med chefen på arbejdspladsen. De står i større grad ansigt til ansigt med storkapitalen. Dette blotlægger kapitalrelationen.

2. Det industrielle proletariat er forvandlet til et vedhæng til de maskiner som de anvender, frem for at de anvender maskinen. Arbejdet er forvandlet til monotont knappetrykkeri og repetitive bevægelser. At betjene en maskine på en fabrik, køre en lastbil eller en gravko eller udføre lignende arbejde ville falde under denne kategori, mens anvendelsen af en skruemaskine eller stiksav ikke ville.⁶

3. Det industrielle proletariat er produktive arbejdere, dvs. at de producerer varer.De producerer som udgangspunkt tæt på samme mængde værdi som andre produktive arbejdere. Arbejdets længere varighed og højere intensitet sammen med den middel til lave løn betyder, at udbytningsgraden generelt er høj. Borgerskabet er særligt interesseret i at intensivere arbejdet samt at øge dets varighed i Industrien, da hver omsætning af kapitalen repræsenterer en stor omsætning af værdi og dermed en mulighed for at øge profitten.¹

4. Det industrielle proletariat er ikke håndværkere og er fri for alle håndværkenes halvfeudale og småborgerlige levn.Her menes forhold som er prævalente i håndværksfagene: individuelt ejerskab af produktionsmidler, resterne af lavslignende forhold mellem mester, svend og lærling⁸ mm.

5. Det industrielle proletariat vil tendere til at have en kort eller mellemkort teknisk/videnskabelig uddannelse,⁹ frem for en håndværksmæssig eller længere teknisk-specialist uddannelse. De er relativt lette at erstatte og har derfor ikke anden vej til at forbedre deres kår end gennem kollektiv handling.

6. Det industrielle proletariat er koncentreret ved kapitalens knudepunkter, i storbyer og i de store arbejdspladser. Kapitalismens tendens til ulige udvikling leder til en høj grad af koncentration af kapital, ikke bare i hænderne på få, men geografisk og materielt. Industriarbejderne tenderer til at koncentreres om større byer og store arbejdspladser. Netop i kraft af deres position som vedhæng til store kapitalhober, kan det ikke være på nogen anden måde. I moderne tid har visse industriarbejdspladser skrumpet i størrelse, hvilket har ledt til at nogle defaitister har erklæret at industriarbejderne ikke findes mere. Dette aspekt af koncentration specifikt på store arbejdspladser er kun et aspekt blandt flere og bør ikke overvurderes.

En model som viser, hvordan industriarbejderne er en subsektion af arbejderklassen, og håndværkets opdeling:

Modellen viser de uproduktive arbejdere som blå og de produktive som røde. Håndværksfagene deles op med tiden i industriarbejdere og uproduktive arbejdere.

★

Nu har vi kort beskrevet en række vigtige kendetegn ved industriarbejderne, nu vi vil vi kort angribe nogle herskende misforståelser om deres karakter, kort sagt: hvad er det industrielle proletariat ikke?

1. De er ikke alle arbejdere ansat af industriel kapital.

Industriel kapital består af tre dele: pengekapital, varekapital og produktiv kapital (konstant og variabel). Den industrielle kapital refererer altså her til alt kapital der indgår i den kapitalistiske produktionsproces¹⁰, som inkluderer hele bevægelsen fra penge tilbage til flere penge. Den går således:

P-V-produktion-V’-P’

Med penge købes varer – arbejdskraft og produktionsmidler – disse varer indgår i produktionsprocessen og produktet er varer med merværdi som til sidst realiseres til flere penge, hvorved cyklussen kan startes på ny.

Dvs. at alle arbejdere som er ansat i denne proces, er ansat af industriel kapital. Ifølge den fejlagtige definition af industriarbejdere inkluderer man alt fra en kassemedarbejder ansat til at sælge varerne, eller en Escape Room vært, der producerer en Escape Room tjeneste. Kort sagt. Så er industriel kapital og industriarbejderne som lag to forskellige, som er konceptuelt uafhængige.¹¹ Vi bør derfor definere et konkret ord til at tale om den kapital som er låst op i de vigtigste industriarbejder-sektorer. Altså den sande ”Industri”. Vi vil fremover i denne tekst omtale disse som Industrien med stort I.

2. Industriarbejdere er ikke alle der arbejdere på en fabrik eller ved en maskine.

Der findes et segment af særligt velbetalte og langtuddannede intellektuelle indenfor Industrien, som kaldes tekniske specialister. Disse faggrupper såsom maskinmestre og ingeniører arbejder med stort maskineri og en høj organisk og teknisk kapitalsammensætning,¹² uden at være virkelige industriarbejdere. Disse faggrupper er ofte befolket af borgerskabets sønner og døtre, og udgør et velbetalt lag. De kendetegnes ved at de har en lang videregående uddannelse, hvilket øger værdien af deres arbejdskraft, og endda tillader dem at tilrane sig mere værdi end den er værd, da disse typer af specialister ofte er manglet og samtidigt er beskyttet som et borgerligt eller småborgerligt lag.

Industriarbejderne er kendetegnet ved kortere uddannelse, dårligere løn og vilkår, og en ikke-administrativ position på deres arbejdsplads. De Industrielle tekniske specialister skiller sig også fra industriarbejderne på de fleste andre punkter beskrevet ovenover. Denne type arbejdskraft er Danmark relativt godt udstyret til at udvikle med sit avancerede (pr. borgerlig standard) uddannelsessystem. Den billige arbejdskraft, som kræves til industriarbejde, er Danmark derimod dårligt udstyret til at fremstille, da livsfornødenheder er dyre her. Af denne årsag har borgerskabet flyttet megen industriel kapital til de undertrykte lande i løbet af de sidste 50 år, hvilket har fået mange til at tro, at der ikke længere findes nogen industriel arbejderklasse i Danmark.

Denne misforståelse vil vi vende tilbage til, men først vil vi gå lidt dybere ned i spørgsmålet om hvorfor industriproletariatet er det mest revolutionære lag af arbejderklassen:

1. Industriarbejderne har kapitalens hovedpulsåre mellem sine fingre. Det har de, da de står for at reproducere kolossale mængder af kapital. Det er afgørende at forstå dette punkt. Industriarbejdere producerer nogenlunde den samme værdi som alle andre produktive arbejdere, men det er ikke kun værdien de selv skaber som de gennem deres arbejde inkorporer i varen. Generelt reinkorporerer industriarbejderen også værdien af den konstante kapital i de nye varer som fremstilles. I tilfældet af industriarbejderne er dette en kolossal værdi, en kolossal mængde af kapital som afhænger af dem. Når en fabriksarbejder producerer 1000 metalskruer på en vagt, så inkorporeres værdien af alt det metal som indgik, samt dele af maskinen og bygningens værdi i de nye skruer. Den nye værdi tilføjet i hver skrue per arbejder er relativt lille, men de er ansvarlig for at alt den værdi som er bundet op i råmaterialer, maskiner og bygninger kan leve videre i nye varer. Hvis de ikke gjorde dette, ville disse råmaterialer maskiner o.l. gå tabt. Dette betyder, at når industriarbejderne strejker, så gør det så meget mere ondt på kapitalen. Der er simpelthen en stor del af kapitalen, som mister egenskaben til at reinkorporere sin værdi i nye varer og derved leve videre.

   Det er vigtigt her at understrege, at profitten udlignes blandt kapitalisterne i forhold til mængden af kapital investeret, ikke andelen af arbejdskraft sat i værks, eller værdi som reelt skabes. Derfor er det i stor grad profitten som trues, når kapitalens reproduktion standses. Det er altså hele kapitalen som er investeret, og dens tilhørende profitter der står på spil, og ikke blot den merværdi som arbejderne i Industrien producerer.¹³

2. De brugsværdier som industriarbejderne producerer danner grundlaget for alle andre sektorers virke. Uden industrielt producerede og transporterede varer kan ingen anden sektion af økonomien køre rundt. Uden mørtel kan murerne ikke mure. Uden industrielle råvarer kan restauranterne ikke diske mad op. Uden industriel produktion og transport står supermarkederne og butikkerne tomme. Hele resten af økonomiens virke afhænger af industriarbejderne. Det samme gælder ikke omvendt. Hvis murerne strejker i en måned, så er der noget byggeri som bliver udskudt og nogen kapitalister der mister en del af deres profit. Hvis industriarbejderne strejker, så lukker hele økonomien ned. Dette giver dem både særligt stærke forhandlingsvilkår, hvis de er kollektivt organiseret i fagforeningen og det giver dem en afgørende rolle i vores revolutionære strategi: Oktobervejen.

3. Massen af producerede brugsværdier visualiserer udbytningen for industriarbejderen: De kan se, at de fremstiller eller bevæger tusinder eller millioner af varer om dagen, men bliver betalt et beskedent beløb. På trods af at værdi altså er usynligt, så er udbytningen synliggjort ved denne kolossale masse af brugsværdier.

4. Alle lønarbejdere i det kapitalistiske samfund er fremmedgjort fra deres arbejde, men for industriarbejderne er denne fremmedgørelse synliggjort ved arbejdets konkrete monotone og repetitive karakter. Netop som et vedhæng til maskinen fjernes alt mulighed for at give sig eget særpræg til produktet. Arbejdsprocessen i Industrien betyder, at værktøjet styrer arbejderen, frem for at arbejderen styrer sit værktøj. Dette hjælper med at blotlægge den underlæggende fremmedgørelse af arbejderens arbejde fra dem selv gennem udbytningen.

5. Deres forhold til kapital er ikke tilsløret af de patriarkalske forhold til en chef som leder en lille virksomhed, den lille mester eller som ansat af staten. De står generelt ansigt til ansigt med store monopolvirksomheder. Når de går i kamp mod deres arbejdsgiver, så er det i større grad kapitalen som samlet kræft de står over for.

6. De er tvunget til at handle kollektivt for deres krav. De kan ikke producere alene. Deres eneste mulighed for at forbedre deres kår er gennem faglig organisering. Det industrielle proletariats mest afgørende lag er de som er organiseret fagligt og er aktive. Ved at gøre sig erfaringer i fagbevægelsen med kampen mod højredrejede socialdemokratiske ledere,¹⁴ er det sandsynligt at det er muligt at finde en åbenhed og interesse for en alternativ, revolutionær position.

7. Industriarbejderne er det mest koncentrerede, essentielle lag af den mest revolutionære klasse i historien, proletariatet. De har som lag derved også den klareste og mest direkte interesse i revolutionen, socialismen og kommunismen, af samme årsager som arbejderklassen generelt har det.

Hvor er industriarbejderne i dag?

I det kommende stykke vil vi bevæge os fra det abstrakte til det konkrete og sammenfatte information om en række fag, hvor der potentielt er industriarbejdere. Gennem de sidste 50 år er der foregået en proces af afindustrialisering, hvor rigtig mange Industri-arbejdspladser er rykket ud af landet. Dette har som udgangspunkt ikke gjaldt de arbejdspladser der er domineret af tekniske specialister, som fx. Novo Nordisks medicinproduktion. Det som er rykket ud, er de sande Industri-arbejdspladser. Tre sektorer har traditionelt været anset som Industri: Fabrikker, minedrift og transport. Vi vil i denne tekst argumentere for at transport- og logistiksektoren er den mest gunstige sektor i dag, men det vil vi vende tilbage til senere. Først vil vi kort diskutere, hvad vi ved om industriarbejderne udenfor transport- og logistikindustrien i Danmark.

Ikke-transport Industrier. Der foregår på trods af outsourcing og afindustrialisering stadig industriel produktion (fabrikker o.l.) i Danmark, om dog at det kan være svært at tilgå information om. Der er mange sektorer, hvor man kan forvente at finde industriarbejdere selv i dag. Industrielt fiskeri, olie- og gasplatforme i Nordsøen, mm. Disse bør underlægges videre studie. Det bør også understreges her at det danske borgerskab i det mindste har en ambition om at udvikle mere traditionel produktionsindustri i Danmark, med 11 nye industriparker godkendt for i 2025.¹⁵ Herudover blev der i januar 2026 aftalt en lovgivning, der tillader lavere lønnede immigranter at få bopæl i Danmark, hvilket indikerer et ønske fra borgerskabet om at besætte Industrielle stillinger.¹⁶ Derudover er en udvidelse af militære produktionsfaciliteter planlagt. Der findes derudover fag som ligger sig op af industriarbejderlaget uden fuldt ud at være del i den. Disse kunne fx. inkludere de kortuddannede arbejdsmænd i byggebranchen som opererer maskiner på de store byggepladser. En anden gruppe som har meget til fælles, er slagteriarbejdere. Disse fag deler de fleste, men ikke alle karakteristika med det industrielle proletariat og kan være af interesse at undersøge nærmere. Indenfor byggebranchen kunne kranførere og dem som driver de store gravkøer og lignende også være interessante at se nærmere på. Vi vil nu tage et kort kig på et par af de største virksomheder indenfor bygge, medicin og mejeriindustrierne.

Byggefagene. Selvom der er mange håndværker i byggefagene, er der også Industriarbejdere, særligt forbundet med de største byggeprojekter og pladser. De to største entreprenørkoncerner i Danmark er MT Højgaard A/S og Per Aarsleff A/S. ¹⁷ Disse firmaer ansætter omkring 10.000 personer mellem sig, hvoraf langt størstedelen af dem er fastansatte. Begge firmaer har store byggeprojekter over hele landet, for eksempel er Aarsleff i gang med at bygge Lynetteholmen. Når vi skal kortlægge, hvor mange arbejdere der konkret arbejder på byggepladser og udfører arbejde af den art der gør dem til en del af det industrielle proletariat, bliver det straks sværere. Det må antages, at der skal bruges et par industrielle byggearbejdere til at udføre den store mængde projekter de 2 firmaer har gang i, men om arbejdersammensætningen i firmaerne er 5% eller 50% industrielle byggearbejdere, er sværere at identificere. Byggearbejdet har den fordel at det, lige som transport, ikke kan outsources til udlandet, så det er en relativt stabil industrigren der sandsynligvis kun vil vokse, hvis vi antager at borgerskabet har en reel plan om reindustrialisering. Derudover udfører de samme firmaer også mange renovationer af eksisterende byggeprojekter. Begge firmaer har praktik- og lærlingepladser, mængden af de to forskellige pladser er uklare, da de kategoriseres samlet i deres årsrapporter, men pladserne tælles i de lave hundrede. Et nærmere studie af den reelle sammensætning af arbejderne i disse virksomheder er relevant.

Medicinproduktion. Novo Nordisk har siden 2020 udvidet deres produktionsfaciliteter i Kalundborg af flere omgange, og tal fra start 2024 viser ca. 4800 ansatte.¹⁸ Dette inkluderer dog også en stor kontorstab. Det er uklart, hvor mange af disse ansatte der er i direkte kontakt med selve produktionen og kunne klassificeres som industriarbejdere. Mange aspekter i produktionen af medicin kræver specialiserede arbejdere, som ingeniører og biomedicinere, hvor muligheden for politisk agitation er meget begrænset.¹⁹ Når det er sagt, søger Novo på nuværende tidspunkt produktionsarbejdere, hvor kravet ikke er mere end et 9.-klasses eksamensbevis.²⁰ Det er uklart, hvor stor en del af produktionsapparatet der blev ramt af fyringsrunden i start 2026, hvor i alt 5000 nationalt ansatte blev afskediget.²¹

Mejeriproduktion. Arla Foods har samlet 7.000 danske ansatte, hvorunder en uklar del af dem arbejder i mejeriproduktionen. Selvom mejerister er en del af industriproletariatet, er denne gruppe spredt ud på omkring 25 mejerier.²² Det største mejeri vi kunne finde, har omkring 400 ansatte og ligger i Esbjerg.²³ Selvom det kunne være en mulighed at lave en entre i denne branche, er mejerierne meget spredte over landet, hvilket vil skabe problemer for kammerater bosat i København.

Vi vil nu diskutere hvorfor vi mener at transportdelen af Industrien er den mest lovende, og hvilke fag der er de afgørende i Danmark indenfor denne.

Intern transport og logistik

Alle industriarbejderfag i Danmark er ramt af outsourcing, hvor kapital så vidt muligt forlader landet på jagt efter billigere arbejdskraft og andre gunstigere forhold som mindre regulering og billigere energipriser. På nær transportsektoren. Det er af denne årsag alene at vi argumenterer for at industriarbejderne vil være koncentrerede her i dag, og de er det vigtigste lag af industriarbejderne i Danmark. For at forstå dette må vi undersøge kapitalcyklussen i transportsektoren, som Marx beskriver i Kapitalen bd. II:

P-V-produktion-P’

Heri er det altså Industri-kapitalisten som køber arbejdskraft og produktionsmidler i form af varer, hvorefter de organiserer en produktionsproces, som skaber tjenesten transport. En tjeneste som denne er en vare, men dens brugsværdi betyder at den ikke har en uafhængig vareform.²⁴ Jeg kan ikke stable ”transport” på et tankskib og sejle det 2000 kilometer fra et undertrykt land til Danmark. Transportindustrien, i hvert fald den som beskæftiger sig med transport indenfor eller til Danmark kan derfor ikke outsources.²⁵ Her taler vi lastbilstransport, godstoge, havnearbejde, lager- og postarbejde. Derudover også ting som internt sejlads og flydrift. Af netop denne årsag er borgerskabet tvunget til at bevare det industrielle proletariat – deres banemand – i sin midte. Derfor vil vi sige, at det er forventeligt at netop denne industrielle sektor vil være uberørt af outsourcing i Danmark. Transportsektorens industrielle proletariat inkluderer havnearbejdere, lastbilschauffører, lagerarbejdere, postarbejdere o.l.²⁶

Vi har undladt at udgive de konkrete undersøgelser her som fandtes i det oprindelige dokument, da de indeholder sensitiv information og har begrænset værdi i eftertiden.

★

Endelige overvejelser

Overordnet virker transport- og logistiksektoren af Industrien mest lukrativ for danske kommunister i dag, men der er stadig betydelige barrierer. Dette bringer os til et kedeligt mere overordnet problem, at faglig organisering, særligt blandt industriarbejderne, står stærkest forhandlingsmæssigt i højkonjunkturen af den industrielle cyklus, hvilket vi umiddelbart er i den senere ende af. De store fyringsrunder på tværs af industrierne og fag vil gøre det sværere, men ikke umuligt at lave en entré blandt industriarbejderne i den kommende tid. Vi bør gøre gentagne koncentrerede forsøg, og undersøge hvilke fag der specifikt er mangel på arbejdskraft. Hvis vi ikke kan få benene til jorden i industriarbejderne i den nærmeste fremtid vil det være af skade til vores organisations muligheder, og dette vil hindre vores fremgang.

Der er måder hvorpå vi kan modvirke dette, heriblandt evt. organisering og agitation blandt arbejdsløse arbejdere og industriarbejdere, hvis der kommer høj arbejdsløshed i kommende år. Det strategiske perspektiv ser dog betryggende ud – regeringen planlægger nye industriparker, og den neoliberale økonomiske æra er forbi. Om det er nu, eller først når økonomien rejser sig igen efter den næste krise, så vil Industrien vokse herhjemme, og dette vil betyde voksende gunstige muligheder, intensiverende faglige kampe, og en stærkere grobund for den kommunistiske bevægelse.

Fodnoter

²

1 KAF er stiftet af DKU den. 28 august 2026. Vi har bevaret navnet DKU i teksten da det var navnet vi brugte da den blev skrevet.

2 Denne gruppe af arbejdere, sat helt eller delvist uden for produktivt arbejde er stadig arbejdere og bør også være mål for agitation, men industriarbejderne, grundet deres position, som vist i denne tekst, er langt vigtigere.

3 Denne del er kortet ned i denne offentlige version af dokumentet.

4 Det skal understreges, at ingen af disse er reelle industriarbejdere, da de stadig i bred forstand ikke falder inden for denne kategori på anden vis. Det afgørende her er at observere bevægelsen frem for det nuværende punkt.

5 Håndværk skal her forstås meget bredt. Ikke kun bygningsarbejdere, men alt arbejde hvori hovedkraften stadig er menneskelig kraft og traditionel teknik, om det er bygning, madlavning, rengøring, fremstilling af særlige varer som møbler, smykker eller hvad som helst, der ikke er baseret i Industriel produktion.

6 I tilfældet med håndholdte maskiner suppleres menneskets styrke af maskinens, men det er stadig mennesket, der fører maskinen, og ikke omvendt. Der er stadig et betydeligt element af håndværk i arbejdet, hvilket fra arbejderens side opleves som, at de har en vis kontrol over sit arbejde og er med til at give det deres eget præg, samt at de har mulighed for at eje dette værktøj selv. Det er netop sådan, at håndholdt værktøj generelt er af en helt anden skala end industrielle maskiner, som ofte er bygget ind i arbejdspladsen selv, om det er en af de semiautomatiske produktionsmaskiner på en fabrik, en lastbil, en kran eller en olieboreplatform. Arbejderens fremmedgørelse fra sit ejede produkt reflekterer den faktiske sociale fremmedgørelse fra ejerskabet og kontrollen over de produktionsmidler, de arbejder med. Arbejde med maskiner, som ikke er håndholdte, vil i større grad forkrøble kroppen, da den relativt alsidige bevægelse og bevægelighed, som en håndværker med en skruemaskine i hånden oplever, erstattes af en ensformig bevægelse, fx ved at køre en lastbil.

7 På trods af denne jagt på øget profit vil profitten i sin natur tendere mod den kontemporære gennemsnitsprofitrate, som er delt i den nuværende rente og iværksættergevinst.

8 I håndværksfag, om det er et murerfirma eller en restaurant, vil du ofte se mesteren være en særligt god og erfaren håndværker. Som til tider eller dele af dagen arbejder på ”gulvet” med arbejderne. Dette tilslører udbytningen og det faktum, at de ikke fortjener at tilrane sig alles værdi: ”Hvis de er en bedre håndværker end os andre, så fortjener de vel også mere?”

9 Folkeskolen i dag er en teknisk generel uddannelse. Det er en ting som skiller den moderne arbejderklassen fra dens forgængere i det feudale samfund.

10 Alt kapital indgår i den kapitalitiske produktionsprocess. Den kapitalistiske produktionsprocess er en enhed af produktion og realisering. Kapitalens cyklus der er integral i den kapitalistiske produktion kræver salget af varer, hvilket er årsagen til, at produktionen bryder ned når varerne i krisens tid ikke kan sælges.
P-V-produktion-V’-P’ er kapitalens cyklus, P til V og V til P beror på køb og salg af varer.
Af denne årsag er både varekapital (og herunder kommerciel kapital), pengekapital og produktiv kapital (maskiner og arbejdskraft) alle del i den kapitalistiske produktionsprocess. Uden realiseringen af varerne gennem kapitalcyklusen kan produktionen ikke foregå, det er kapitalismens særtræk.

11 Industriel kapital er et begreb relevant i kritikken af politisk økonomi, som beskriver kapital som er del i kapitalens produktionscyklus. Industriarbejderne er et specifikt lag af arbejderklassen, som tenderer til at arbejde for en del af højt udviklede kapitalistiske virksomheder, med et særligt sæt af karakteristika.

12 Den organiske sammensætning er kapitalens dele i værdier (variabel og konstant kapital) hvor den tekniske sammensætning er sammensætningen i brugsværdier (arbejdskraft, maskiner, råmaterialer etc.) Begge er generelt høje i Industrien.

13 Forestil dig en fabrik med én arbejder. Hvis denne arbejder strejker, så vil hele kapitalen investeret i fabrikken miste sin mulighed for at reinkorporere sin værdi i nye varer. Det vil sige at kapitalisten, som skal sælge disse varer for at tilrane sig den gennemsnitlige profit på sin kapital, ikke kan sælge dem, da de ikke er produceret. Dermed mister kapitalisten ikke bare værdien som arbejderen ville have skabt, men også alt den profit som ville have tilfaldet dem ved reproduktionen af alt den konstante kapital.

14 Som i tilfældet af Danmark altid mobiliserer arbejderaristokratiets lavere lag omkring sig. Se vores bog Imperialisme og Antiimperialisme kapitel 1 for en nærmere forståelse vores syn på arbejderaristokratiets rolle i Danmark.

15 Det er vigtigt at understrege at mange imperialistiske lande lige nu forsøger at reshore Industri, og at der stadig er en relativt fri bevægelighed af kapital på tværs af grænser. Hvis Danmarks kapitalister skal være succesfulde i at reindustrialisere, må de skabe forhold der er gode nok til at profitraten på kapital investeret i denne Industri kan tilnærme sig gennemsnitsprofitraten. Danmarks arbejdskraft er særligt dyr, og der er relativt udvidede reguleringer og udfordringer med høje elpriser, som også er en vigtig forudsætning for en succesfuld udvikling af Industrien i Danmark.
Denne artikel fra Dansk Industri beskriver, hvordan danske kapitalister skal betale en betydelige højere elpris end amerikanske og kinesiske konkurrenter:
https://www.danskindustri.dk/di-business/arkiv/nyheder/2025/5/virksomheders-elpriser-er-2-3-gange-hojere-end-i-usa-og-kina/
Det er altså stadig uklart om det danske borgerskabs forsøg på at reindustrialisere i de kommende tider vil bære frugt, i hvert fald uden videre handling.

16 Danskerhverv.dk/presse-og-nyheder/nyheder/2025/juli/ny-certificeringsordning-for-virksomheder-der-har-overenskomst

17 NCC er også værd at nævne her, med 2000 ansatte i DK.

18 Hjemmesiden Proff.dk har noget statistik som viser at omtrent 4800 var ansat i Kalundborg i Novo i 2024. https://www.proff.dk/firma/novo-nordisk-as-dg/kalundborg/batterier/GNXZJLI000E

19 Intelligentsiaen er en klasse af arbejdere, der er karakteriseret af et langt ophold i uddannelsesinstitutioner (f.eks. har længere videregående uddannelse) og småborgerlige kår. Qua klassens sociale og økonomiske position, har den historisk været meget koncentreret af småborgerlig ideologi.

20 Novo nordisk har stillinger som operatører som kun krævet en 9. klasses uddannelse, ifølge deres hjemmeside: https://www.novonordisk.dk/careers/campaigns/product-supply.html

21 MedWatch og mange andre medier har rapporteret om Novo Nordisks store fyringsrunde sidste år: https://medwatch.dk/brancher/Medicinal___Biotek/article18949750.ece

22 På Arlas hjemmeside kan man se hvor de har faciliteter rundt omkring i landet: https://www.arla.dk/om-arla/arla-lokationer-i-danmark/

23 Det største mejeri kan findes i Esbjerg, kan vi se på Proff.dk: https://www.proff.dk/firma/arla-foods-amba-esbjerg-mejeri/esbjerg-%C3%B8/producenter/GL6EN4I016D

24 Den normale kapitalcyklus ser sådan ud: P-V-produktion-V’-P’. Som man kan se her, fremstår varen uafhængigt inden salget og den endelige realisering af værdien tilbage i pengeformen P’.

25 Dette gælder i øvrigt også for andre services og immobile varer som restaurantmad, endelig samling bygninger og lignende. Vareproduktion som er afhængig af en naturressource, vil også have et lignende problem, fx. Fiskeri og olie/gas. Men disse vil stadig kunne møde skarp konkurrence fra internationale konkurrenter.

26 Buschauffører og lignende er potentielt også i denne kategori og har vist faglig kampgejst i RiBus-konflikten i 90’erne. Det skal undersøges om det særlige ansættelsesforhold gennem offentlige virksomheder tilslører kapitalrelationen og om de reelt kan anses som industriarbejdere. Dette gælder også i mindre grad skraldemænd.